5 fantastiske fredage med Kalkcirklen
– Fem Fantastiske Fredage på Stevns Folklore Museum!
d.27.juni, d.4.juli. d.11.juli, d.18.juli og d.25.juli 2025
14:00 – 15:00
Igen i år har vi den fornøjelse at få besøg i den magiske have af Kalkcirklen. Her vil Kalkcirklen fortælle de gamle historier om ellekongen, mosekonen, elverpigerne, jordens undergang, gudmor død og farfars nøgle. Et underholdende arrangement for både voksne og børn helt i museets ånd.
Men bemærk: Der er et begrænset antal billetter.

Hvad er Kalkcirklen?
Kalkcirklen er Kalklandets fortællekreds. Der lever og ånder for den gode mundtlige fortælling.
De er passionerede, professionelle fortællere og arbejder løbende på at udvikle vores udtryk og form gennem sparring og kurser. De har alle lange karrierer bag sig som fortællere, formidlere, magikere, børnebogsforfattere, artister og cirkusdirektører. En broget flok, der ved hvad underholdning med holdning er.
Mere magisk bliver det ikke.
Projektet er støttet af Stevns Kommune, Turistforeningen, Vaskerifonden og Stevns Brands Fond – Vi siger tak for samarbejdet