Elvere og den underjordiske verden
– Udarbejdet af historiker Marlene Hjorth Jønsson
Der findes mange fortællinger om elvere og andre overnaturlige fænomener fra rundt omkring i Danmark. Fortællingerne er gået fra mund til mund, fra den ældre generation til den yngre, så de har ændret sig undervejs og meget er desværre gået tabt. Men omkring 1800-tallet begynder man rundt omkring i Europa at indsamle og nedskrive folkesagn. I Tyskland af brødrene Grimm, og i midten af 1800-tallet står Svend Grundtvig og Evald Tang Kristensen bag indsamlingen af de mundtlige fortællinger i Danmark. I dag stammer vores viden om folketroen primært fra disse fortællinger.
Elverne i folkefortællingerne
I folkefortællingerne bruges forskellige navne om de overnaturlige. Navne som fx ellepiger, huldrekvinder, elverfolk og de underjordiske bruges ofte flæng, men deres natur kan anes ud fra konteksten og figurernes handlemåde. For nemheds skyld vil jeg hér bruge det overordnede begreb elverfolk.
Mere om elverfolket
Man møder elverfolkene i naturen udenfor byer og landsbyer, og de bor ofte i en af de mange jordhøje. Når de holdt fest, blev højen hævet op ved hjælp af pæle, så der blev plads til festivitassen – så kunne de omkringboende se lyset skinne langt væk, og man sagde at højen stod på gloende pæle.
Der findes både elvermænd og elverkvinder, selvom de fleste folkesagn har fokus på elverkvinderne. De regeres af en elverkonge og man kan kende dem på at de er hule i ryggen. Elverfolk er meget smukke og ses også ofte danse i skoven om natten, hvor de gerne indbyder fremmede til at danse og feste med dem. De beskrives som enormt tiltrækkende og sensuelle, men også farlige. I dag bruger vi stadig begrebet at være ellevild med noget, som stammer fra den besættelse, elverfolk kan frembringe.
Umiddelbart ser samværet med elverfolkene positivt ud: fest, munterhed, dans, og god mad og drikke. Men elverfolk lever efter andre regler end menneskene. Hvis du spiser eller drikker den mad, elverfolk giver dig, får de magten over dig. Ofte beholder de så kvinderne i højen resten af livet, men i de tilfælde, hvor mennesket får lov at gå hjem igen, er deres forstand skadet for livet.[1] Elverfolk kommer på den måde til at repræsentere farerne ved uhæmmet festlighed og tankeløs seksualitet, som i sidste ende kan ødelægge ens liv.
Elverfolk er en naturkraft med potentiale for både ødelæggelse og overnaturlige fordele. De kan give mennesker rigdom og velstand, men også slå mennesker og dyr med sygdom og død, hvis de ønsker det. Om der sker det ene eller andet kan ifølge folkesagnene både skyldes tilfældigheder og menneskenes egen indsigt – eller en kombination af begge dele.
De har ry for at opbevare store rigdomme i deres høje, men hvis du forsøger at tage dem med magt, kan de straffe dig, din familie og dine dyr med fattigdom, sygdom og død. For eksempel gik der rygter om store rigdomme i et guldskrin Maglehøjen ved Højerup. En bonde og hans to svende forsøgte at grave i højen for at finde skatten, men uden held. Bagefter led begge hans to svende en pludselig død derefter og bonden selv gik fallit. At elverfolk vogter over deres eget og straffer menneskers grådighed, er et hyppigt træk i folkesagnene.
Men hvis du hjælper de underjordiske, er de forpligtet til at belønne dig. De er dog drevne og vil prøve at snyde menneskene, så de enten kan få magt over dem eller undlade at betale. Det kræver kundskab at omgås dem uden at komme galt afsted og høste belønningen. Måske bliver bondekoner tilbudt guld eller sølv for at være fødselshjælpere for elverkvinder eller elvermænds menneskelige koner. Men der skal der særlige forholdsregler til, for at guldet ikke bliver til værdiløst kul når det forlader højen. Modsat kan hjælperen blive tilbudt potteskål, som så forvandler sig til guld eller sølv, når konen når hjem – hvis hun når hjem. Nogle gange får mennesket vejledning fra en underjordisk i hvilke magiske handlinger han eller hun skal udføre for at få sin belønning, men også slippe velbeholdent hjem og ikke blive fanget i højen.[2]
Elverne i folkesagnene
I folkesagnene ses en klar modsætning mellem elverfolk/det overnaturlige på den ene side og kristendommen på den anden. Begge bliver beskrevet som meget virkelige, men også modsatrettede magter. At leve i denne spændingstilstand uden at komme til skade, kræver indsigt i begge verdner.
For eksempel blev dåben brugt som beskyttelse af børn: døbte børn skulle efter dåben sove i ”kristentøjet” (dåbstøjet) i vuggen, så Guds beskyttelse fra dåben blev overført til vuggen/hjemmet.[3] Det var vigtigt at dåbsritualet blev udført korrekt, for ellers ville beskyttelsen mangle og barnet være særlig udsat for farer fra de underjordiske.[4] For eksempel kunne de underjordiske finde på at bytte menneskebarnet ud med et af deres egne børn, de såkaldte skiftninge. Hvis et barn var sygt eller ikke udviklede sig som andre børn, sagde man at det var en skiftning. Arkæologer har også fundet beskyttende blyamuletter helt tilbage fra middelalderen, hvor indskriften binder elverfolk i Guds navn og dermed beskytte bæreren.[5]
Elverfolk er på godt og ondt en naturkraft – en magt, man ikke kan slippe for, men som også forklarer, hvorfor ting går galt. Men gennem kendskab til det overnaturlige kan man beskytte sig og måske endda udnytte kraften til egen fordel.
Elverfolk er et smukt og vildt bekendtskab, og ingen kan holde fester helt som dem. Men hvis du bliver indbudt til dans af smukke skikkelser med hul i ryggen og ønsker at deltage i festivitassen, så husk aldrig at spise eller drikke noget fra dem og undlad helst at gå ind i deres høj. Så har du stadig en god chance for at komme godt hjem igen efter en festlig nat!
[1] ”Danmarks folkesagn 2” af J. M. Thiele, s. 172-173
[2] ”Danmarks folkesagn 2” af J. M. Thiele, s. 161-162
[3] Samme som note 1, s. 111n
[4] ”Gamle danske Minder i Folkemunde”, af Svend Grundtvig, fra ugebladet ”Dannebrog” nr. 34, 1854
[5] ”Danmarks magiske væsner og fabeldyr, af Charlotte Lindhardt og Jim Lyngvild, s. 41
Lidt om Marlene
Forfatteren af artiklen her er vokset op på Bornholm med folkesagnene om de underjordiske, og har altid interesseret sig for hvordan mennesker forholder sig til verden gennem deres tro og religion. Efter færdiggjort uddannelse som cand.mag. i Historie og Religion fra Københavns Universitet i 2008, har hun fortsat udforsket denne interesse ved siden af en karriere indenfor HR, og vi kan kun glæde os over hendes bidrag til Stevns Folklore Museum.
Se også: Bliv Elver for en dag – Aktivitet på museet
