fbpx

Kunst som bro mellem fortid og nutid – Når sagn og myter vækkes til live

elverne danser i deres underjordiske verden

Kunsten som bro mellem fortidens sagn og nutidens fortællinger

Kunsten vækker sagn og myter til live på Stevns Folklore Museum. For hvad er kultur uden kunst? Og hvad er kultur uden fællesskab? Det tager vi fat på i indlægget her.

Disse spørgsmål danner rygraden i Stevns Folklore Museums arbejde. På Stevns er kunsten en levende del af Stevns folkesjæl, som vi elsker at bruge i vores udstillinger og arbejde med de Stevnske sagn og myter.

I generationer har Stevns været hjemsted for kunstnere, der med pensel, blyant, kridt, ler eller træ har forsøgt at indfange det særlige ved Stevns fortællinger og kultursjæl. På museet er vi stolte af at støtte lokale kunstnere og kunsthåndværkere, fordi de hjælper os med at videreformidle sagnene på en måde, ord alene ikke kan.

Når myterne om Klintekongen, de underjordiske væsner eller naturens kræfter omsættes til visuelle værker, opstår der en direkte forbindelse mellem fortid og nutid.

Kunsten bliver et sprog, der går uden om fakta og fornuft, og som rammer lige ind i følelserne og sjælen – og netop derfor har kunsten en helt unik evne til at hjælpe os med at vække sagnene til live.

Når man træder ind i på Stevns Folklore museum udstillinger, oplever man, hvordan hver kunstner fortolker Stevns’ folklore fra sit eget ståsted: nogle arbejder taktilt og sanseligt, andre mere detaljeret og atmosfærisk. Begge dele har plads på Stevns Folklore Museum.

Men fælles for dem er en dyb respekt for de sagn og myter, der gennem århundreder er blevet delt ved bålet, på marken eller i familiens varme stue.

Kunsten bliver et vidnesbyrd om, at sagnene stadig har betydning – ikke som støvede og kedelige fortidslevn, men som levende kulturarv. På Stevns Folklore Museum gør vi det til vores opgave at give disse værker en ramme, hvor de kan udfordre, inspirere og engagere både lokale og besøgende.

For kultur uden kunst er blot ord; med ved hjælp af kunsten formes de Stevnske fortællinger, så de får krop, farve og sjæl igen.

Og så skaber det en fantastisk ramme for fortolkning og stof til eftertanke.

klintekongen fra stevns leder efter materiale om sagn. myter og folklore

Mød de mytiske skikkelser fra Stevns – som du aldrig har set dem før

Stevns er ikke kun kendt for sin dramatiske kystlinje og rige historie – her gemmer sig også et skatkammer af sagn og mytiske skikkelser, som i generationer har levet videre i lokalbefolkningens fortællinger.

På Stevns Folklore Museum får disse fortællinger nyt liv gennem kunsten. Her kan du opleve de underjordiske, naturens væsener og den legendariske Klintekonge, ikke blot som ord på papir, men som sanselige værker skabt af lokale kunstnere og kunsthåndværkere.

Hver skulptur, maleri eller installation er en personlig fortolkning af de gamle sagn og myter – nogle dramatiske, andre humoristiske, men alle med respekt for folketroen og Stevns kulturarv. Besøgende kan træde tæt på værkerne, røre og sanse udstillingen. Det er en oplevelse, der engagerer både fantasi og følelser og giver et helt nyt perspektiv på Stevns’ mytologi.

Ved at kombinere kunst og folklore skaber museet et rum, hvor gamle sagn ikke blot huskes, men føles og opleves. Her bliver historierne levende, og du kan møde Stevns’ mytiske væsner og natur på en måde, som du aldrig har set dem før.

Fra blyantstreg til værk på Rådhuset: Kunstneriske processer bag værkerne

Som et fantastisk eksempel på, hvordan Stevns Folklore museum omfavner den lokale kunst og kultur, så byder vi i efteråret 2025 til kulturevent, der både finder sted på museet, men også på Stevns rådhus.

På museet udstilles de to olieskitser af samtidskunstneren Denis Virlogeux, “Klintekongen vilde ridt” samt “Rytteren og Ellepigen”. Når du besøger museet, vil du kunne se glimt fra hele processen, samt høre mere om tilblivelsen af de helt store værker, der lige nu har hjemme på rådhuset.

Men for at brede oplevelsen endnu mere ud og vække sagnene til live, så besluttede vi at lave et aftenevent for kunst og kulturinteresserede, hvor kunstneren selv kommer og fortæller om sig arbejde, og hvor det samtidig er muligt at spørge kunstneren selv om hans proces og tanker. Publikum får chancen for at stille spørgsmål direkte til kunstneren, høre om hans inspiration og processer – og opleve, hvordan gamle sagn kan vækkes til live gennem moderne kunst.

En sjælden mulighed for at følge et værk fra idé til færdigt resultat og samtidig dykke ned i Stevns’ rige mytologi og kulturhistorie.

Vores mål er at vise, hvordan lokal kunst og kultur kan mødes i en levende dialog mellem fortid og nutid, samtidig med at vi får en rigtig god aften i fællesskab.

Læste du dette før den 19. november? – Så kan du stadig nå med til eventet!

Vi har en fantastisk aften i kulturens navn i sigte

Det skal vi opleve

  • En rundvisning med Stevns Folklore Museums stifter, i museets udstilling om Stevns’ mytiske landskab.
  • Denis Virlogeux præsenterer de to sagn med tilhørende olie-skitser, som ligger til grund for støttemappen, samt værkerne i byrådssalen.
  • Fælles gåtur til Byrådssalen, hvor de to endelige værker præsenteres af kunstneren selv.
  • Efter præsentationerne er der mulighed for at købe en af de kun 50 støttemapper med de 2 signerede, nummererede kunstprint.
  • Vi slutter også af med at netværke med kunstneren Denis og museumslederen Aleksandra, samt de andre kunst og kulturinteresserede.

NB: Eventet er gratis, men kræver tilmelding, da vi serverer vin, kaffe og kage til eventet.

Scroll to Top