Troede vikingerne på elvere?
Jeg var for nyligt forbi Stevns Vikingemarked i Rødvig, til en snak om Stevns lokale sagn og myter. I den forbindelse blev jeg spurgt: “Troede vikingerne på elvere?” De fik svaret, men det skal du bestemt ikke snydes for i dag.
Man kan finde argumenter for, at troen på elvere kan spores helt tilbage fra 800 og helt op til 1900-tallet her på Stevns, men som alt før skriftens tid, så er det svært at få helt klare svar. Vi har dog nogle informationer, der giver os en rigtig god idé om, hvorvidt vikingerne troede på elvere.
Lad os gennemgå, hvad vi ved og så kan du selv vurdere, hvad du mener.
Hvornår var vikingetiden?
Vikingetiden betegnes fra år 800 – 1050. Hvilket passer med det tidspunkt, hvor den første Klintekonge nævnes og troen på elverne var stærkest.
Men hvorfor er det vigtig viden, og hvad har Klintekongen med elverne at gøre?
Det er vigtigt fordi, vi muligvis både kan finde svaret på både Klintekongens kræfter, som vi kender dem i dag, samt troen på elverne, i den nordiske mytologi. Altså i den mest udbredte tro i norden i vikingetiden, nemlig asa-troen.
Læs også: Hvad er asa-tro i dag?
Den nordiske gud Frej var elvernes konge
Den nordiske gud Frej eller Freyr var en vigtig gud i den nordiske mytologi. I mine øjne, også en lidt glemt nordisk gud. Det der er spændende ved netop Frej var, at han ifølge den nordiske mytologi, var konge over de underjordiske, som inkluderer elverne, også kaldet lys-alferne i de gamle skrifter.
Læs også: Grímnismál
Nogle mener at Elverkongen Frej og Klintekongen var én og samme person, men det vil jeg lade dig bestemme.
Men det er værd at fremhæve, at det koblingen til guden Frej, kunne forklare nogle af Klintekongens gudelignende evner, som vi kender dem i dag. Det kan også forklare, hvorfor klintekongen og elverkongen tit ses som samme sagn-konge.
Læs også: Gylfaginning og Elverkongen Freyr af Mikkel Skaarup
Elverkongen Frej har uden tvivl været vigtig på Stevns. Stevns har altid været et meget frodigt og mystisk område, med den unikke og smukke kystlinje mod Sverige. Stevns har været kendt for sin frugtbarhed, og har uden tvivl også haft et stærkt fiskersamfund. Alt dette forbindes med frugtbarhedsguden fRej, der altså også var elvernes konge.
Læs også: Stevns Klint på Unescos verdensarvsliste
Elverne beskyttede indirekte gravhøjene
En gravhøj kan stamme både fra stenalderen og helt frem til vikingetiden. Gravhøjene var hellige steder. Steder, som man ikke forstyrrede.
Find din nærmeste gravhøj her: Historiskatlas.dk – Stevns
Alle fortællinger, der er værd at fortælle mange gange, har en funktion i vores samfund. Det havde det også dengang. I det stevnske lokalsamfund er det alment kendt at man IKKE skal grave i en gravhøj. Man må heller ikke beskære bevoksningen på en gravhøj.
På Stevns siges det, at gravhøje er indgange til elvernes underjordiske rige. Hvis du ødelægger dem på nogen måde, bliver elverne rasende og alskens ondt kan ske. Din gård kan brænde, lykken kan vende og sygdom kan ramme dig, dine dyr og familie.
Med disse historier blev gravhøjene bevaret, og derfor har elverne indirekte beskyttet disse fortidsminder.
Læs også: Hvad er en gravhøj? – Skoven i skolen
Troede vikingerne på elvere?
Ja, vil svaret være fra de fleste, hvis ikke alle, men beviserne skal findes i historier, sagn, sange, stednavne etc.
Og desværre ikke i runer, fortidskunst eller på skrift som for eksempel Snorri Sturlusons Edda eller Sæmunds Edda, hvor man ellers finder de fleste informationer om Frej og hans kobling til elverne.
